Om firmaet / mig

Indbrud-alarm.dk er en ny virksomhed, som jeg har startet op ved siden af mit gode job som tolder. Efter at mit boligområde var plaget af en del indbrud, besluttede vi os for at anskaffe en alarm. Jeg fandt ud af, at det er et meget broget marked og der er mange faktorer der er afgørende for valg af alarm. Jeg savnede selv at få noget vejledning og kunne prøve alarmens funktioner inden jeg traf mit valg. Jeg tænkte at andre nok har det på samme måde, derfor besluttede jeg at starte Indbrud-alarm.dk - jeg tilbyder at komme hjem til dig med min demonstrationsstand og fremvise alarmen og en del af tilbehørs mulighederne. Du kan få lov at trykke på knapper og stille spørgsmål og jeg kan fortælle om alle de muligheder der er med alarmerne fra TrueGuard. Sammen kan vi gennemgå dit hjem og finde en alarmløsning der passer til dine ønsker og behov. Vi kan også afklare om du selv vil klare installation og montering eller om jeg skal klare noget af det eller det hele. Er I flere, venner, familie og naboer som er interesseret i en alarmløsning, så inviter dem og hold et såkaldt homeparty. Jeg har valgt at forhandle alarmerne fra TrueGuard, da de er enkle at betjene, men har mange udvidelsesmuligheder. Og så har de en kvalitet jeg kan stå inde for og en meget serviceminded importør.

Jeg kører primært i Storkøbenhavn og på Vestegnen, men skulle du bo et andet sted i landet, så giv mig et kald og lad os se hvad vi kan finde ud af - vi plejer at kunne finde en løsning.